Guerilla Sne Marketing iklædt Operation Dagsværk

D’Herrer og D’Damer.

Prøv lige at sæt jeg ned en times tid og tænk tilbage på Jeres gymnasietid. Og til jer, der har en faglig baggrund, tænk lige tilbage på jeres lærlinge-/elevtid. Find evt. Jeres gamle skolebilleder frem – eller endnu bedre – snup den Blå Bog fra gemmerne og bladr den igennem.

Flere af Jer sidder med garanti nu og krummer tæer.

Og ja I så ikke alene så dumme ud, som billederne afslører. I var også ligeså fjollede som kommentarerne og hentydningerne I jeres blå bog. I har nemlig aldrig festet så meget, som i gjorde, mens I studerede eller på anden måde uddannede jer.

Der er ingen grund til at rødme. Sådan var det for os alle – vi trykkede den max af. Intro dage, idrætsdagsfester, bong øl, ølstafet, 1. G fester, Julefester, Læseferie fester, Kor Fester og hvad de ellers hed. Festerne – eller for nogens vedkommende orgierne. Efterfølgende hed det RUS ture mm.

Der var altid en anledning. Og hvis man stod og manglede en anledning, opfandt man bare en selv. Sådan opstod P-Dagen. Herfra er der ikke langt til J-Dagen. Det er i dette miljø, disse traditioner skabes. Og det var i kollegiemiljøet, Tuborg Julebryggen fik sit kælenavn: Snebajer.

Det var også i campus miljøet, man hvert år gik til premieren på biografreklamen – og udvandrede så snart aftenens film begyndte.

Så det er nok ikke nogen stor overraskelse når jeg siger at de unge studerende er det allervigtigste segment, når man vil skabe en ny øl eller nyt spiritusprodukt. Og det var det også for Tuborg Julebryg.

Hvad gør man så lige i starten af 90’erne, hvor mobilen endnu ikke eksisterer andre steder end på Gråbrødre Torv, hvor Forbrugerombudsmanden forbyder bryggeriet at kommunikere til campus miljøet, og hvor Mark Zuckenberg først lige har smidt bleen?

Jeg vidste det ikke, da jeg startede på bryggeriet. Men jeg fandt ud af det – og det gik stærkt, og det var effektivt, og det blev gennemført på en måde, så vi ikke alene fik kæmpe goodwill, Forbrugerombudsmanden havde også svært ved at forhindre det. Hvis han da overhovedet var klar over, hvad der foregik. Her kom min fortid i miljøet mig til stor hjælp.

En af de helt store begivenheder, der kunne samle – om ikke alle – så i hvert tilfælde de fleste gymnasier landet over, var Operation Dagsværk – den landsdækkende indsamling til et til lejligheden udvalg projekt i et udviklingsland. Penge som alle landets gymnasiaster indsamlede ved at sælge deres arbejdstid på Dagsværkdagen.. Jeg mig solidt på så mange af disse unge dagsværkere, som overhovedet muligt. Og det var mange.

Måden jeg involverede dem på, gav mig ikke alene mulighed for at kommunikere direkte til de studerende. Jeg fik også løst et kæmpe praktisk julebryg problem.

Her er det nødvendigt med lidt baggrundsinformation.

pack-snebajer
Et Helvede at pakke i hånden – med det virkede.

I dag fås julebryggen i flere forskellige emballager. Dåser i forskellige størrelser, flasker i forskellige størrelser, samt forskellige materialer, og det hele pakket i varierende antal.

Dette gør bryggerierne naturligvis for at tilgodese forbrugernes forskellige behov. Og så gør bryggerierne det af en række kommercielle årsager. Dels er der emballager, der bedre appellerer til impulskøb end andre, og dels slører forskellige emballagestørrelser priserne. Det er ganske enkelt sværere for forbrugerne at regne prisen ud på de enkelte produkter.

I 90’erne var 33 cl standard flasken den eneste emballageform, der eksisterede. Så med mindre depoterne gjorde noget andet, kunne forbrugerne kun købe flaskerne enkeltvis eller i 30 stks kasser. Denne situation var naturligvis uholdbar. Så vi pakkede flaskerne om manuelt i det vi kaldte 6 stk toppacks, senere i 10 stk toppacks og senere i gen i 30 stks Julekalender indpakning.

Et helvedes arbejde, der ikke alene var tidskrævende – det var også dødkedeligt.

I 1990 var det min anden julebryg sæson. Da var salget allerede så stort at depoterne skulle starte med at pakke deres julebryg allerede i September, hvis de skulle være klar med alle pallerne til lanceringen

Det var samme år, som Operation Dagsværk kørte indsamling til Eritrea (TJEKKES).

Forhandlerne skulle alligevel bruge penge til at få pakket deres flasker. Så jeg foreslog dem, at jeg snuppede alle deres penge, spyttede ekstra penge i kassen og kontaktede OD centralt og bad om så mange ODer som muligt til vores 70 forhandlere.

Da OD skrev ud til gumnasierne, blev de naturligvis nødt til at nævne Tuborg. Og det var meget svært at holde Tuborg Julebryg hemmelig.

Dette var et meget populært initiativ. Det blev også et lille problem at hyre alle dem, der meldte sig. Det lokale Tuborg Depot blev naturligvis Dagsværkernes favorit arbejdspladser.

Efter endt OD dag røg der flere hundrede gymnasiaster retur til gymnasierne iklædt Tuborg Julebryg Udstyr, samt underhåndsinformationer om årets Julebryg tiltag, så de kunne forberede deres deltagelse.

Det var en kæmpe succes – og forhandlerne elskede initiativet. Især fordi de samtidigt sikrede sig ølsalget til mange julefester – flere af vores forhandlere havde dog godt fat i dette allerede.

I København sponserede jeg den store fælles OD fest – aka Natværk – der blev holdt i Den Grå hal. Igen en fed og troværdig indgang til et miljø, der af og til har problemer med kommercielle sponsorer.