Da vi rundede 40 mill flaske på et telefonopkald

Ligegyldigt hvor meget man planlægger er det altid tilfældigheder, der gør den store forskel.

Hvad jeg ikke var klar over, da jeg blev sat ind i brygprocessen – og hvad ingen tænkte på da Julebryggen blev skabt – var, hvor fleksibel produktet var at arbejde med. Bare vi havde KB Hvidtøl, FF og Guld Tuborg i tankene, kunne vi skaffe Julebryg på ingen tid. Vores eneste ¨flaskehals¨ var etiketterne. Men da stort set intet kostede når trykmaskinen kørte bestilte jeg altid rigeligt – mere end rigeligt.

Det kom mig til gavn i 1993.

 

Julebryggens bedste markedsføring var at melde udsolgt før Jul.

Den værste markedsføring var at sælge Julebryg på tilbud efter jul – den tanke kunne jeg ganske enkelt ikke holde ud, så heldugh’vis kom det ikke til at ske i de år jeg var ansvarlig for produktet. Det andet år jeg var in charge introducerede vi ovenikøbet store Udslgt fra Depotet streamers depoterne kune påføre bilernes Bagsmække når de sidste paller forlod lageret. Da blev der kamp om hvem der kom først (en kamp som lokalpressen lystigt dækkede).

Qua produktionsmetoden nøjedes vi med at brygge de antal flasker , det vi med garanti kunne sælge – også selvom efterspørgslen skulle gå amok.

Skulle der være depoter, der lod sig føre med af begejstringen og bestilte for mange flasker havde vi Peter Stellinger – vores hemmelige våben, som kunne mere end sin Fader Vor – herunder at allokere produkter fra depoter der havde for mange – til depoter der havde for få uden om logistikafdelingen. Men dette er igen en anden historie.

Med andre ord. Julebryggen var på alle måder økonomiafdelingens våde drøm.

Alligevel endte jeg med et ’lille’ problem.

ds-sne-kampagne
Dagligvarehandlen kan smadre ethvert stærkt brand. Jeg løb risikoen i 1993 -uden problemer ;-}

I 1993 fik Snebajeren sit eget liv – handlen gik fuldstændigt amok. Alle ville have julebryg. Og de ville have det med det samme!

En dag stod Mega Bent i døren med mobilen i hånden – den første mobil på Tuborg. Han havde Dansk Supermarked i telefonen.

DS vil have en million flasker leveret den 23. december.

Hans Borgerlige navn var Bent Christensen – men han hed aldrig andet end Mega Bent – elle bare Mega.

Bent var Key Account manager for vores største kunder: Dansk Supermarked, FDB, DAGROFA og hvad de ellers hed dengang. Som tidligere selvstændig købmand (han havde vist haft en købmand der hed noget med Mega) talte han det samme sprog som alle de bonderøve, der sad som indkøbere på de forskellige kædekontorer.

Det var den 21. december, og vi var så småt begyndt at nyde successen. Her 3 dage før jul havde vi slået alle tidligere salgsrekorder. Og bortset fra den palle Tuborg Julebryg vi traditionen tro skulle levere til Rigshospitalets Sygeplejekollegium juleaftens dag, havde vi udsolgt.

Mega Bent
Bent Christensen – aka Mega-Bent – døde alt for tidligt 23. december 2019. Han er savnet.

Jeg kunne se på Bents smil, at han var ude på narrestreger – det var helt skævt. Hele hans krop var faktisk skæv.

Der er ikke en flaske nogen steder i landet. Stillinger har ringet rundt – alle depoterne melder udsolgt.

Og vi kan ikke brygge mere…

Det vidste jeg allerede – og jeg vidste også, at han havde tjekket, at der både var FF, KB og Guld på tankene.

Deleuran siger, der er FF, KB og Guld på tankene…

HVA’ SAGDE JEG!

Jeg vidste også, hvad problemet var. Eller problemerne – for der var 3.

  1. Vi havde ganske rigtigt øl på tankene til den million flasker Dansk Supermarked ville have. Men det ville med tørlægge os for FF (som jeg også var ansvarlig for). Hvis vi tog, hvad der var, ville vi ikke kunne levere FF i en lang periode efter jul.
  2. Samtidigt var jeg sikker på, at Dansk Supermarked med garanti ville bruge Snebajeren til at trække kunder i butikken den 23. & 24. december. Dvs. sælge den til en beskidt discount pris – noget vi under normale omstændigheder ville nægte. Vores mærkevarer skulle ikke discount’es.
  3. Jeg havde ikke en eneste etikette.

Her må jeg lige indskyde en regi bemærkning. Det år var vi euforiske på Tuborg. Mælkekartonen havde skabt en bølge, der var gået i selv-sving. Danskerne var gået amok.

Vi burde sidde på laurbærrene og slappe af og nyde successen. Alle havde knoklet non stop i 6 uger og trængte til ferie.

Men NO WAY.

Den million flasker Bent stod med i telefonen betød, at sæsonens totalsalg ville passere 40 mill flasker. Et salg der ville mejsle successen ind i granit. FYRRE MILLIONER.

Giv mig lige fem minutter!

Bent vidste, at jeg var ‘på’

Problemet med FF var ’intellektuellt’. Denne fantastiske øl solgte mindre end 1,000,000 flasker på årsbasis så indtjeningen fra den million flasker Julebryg, vi kunne sælge til DS, var mindst det 3 dobbelte af indtjeningen på FF på et helt år.

Hvis jeg lagde beslag på FF tanken måtte FF fans måtte leve med en tørlagt periode på et par måneder. Jeg skyndte mig at bestille en kasse vareprøver til mig selv

Bent kunne ikke oplyse mig om den pris, Dansk Supermarked ville sælge til. Men jeg vidste, at den ville blive lav. Han havde med garanti ikke støttet DS med hverken rabatter eller de traditionelle markedsføringstilskud, hvilket betød en fantastisk forretning for os (og JA du læser rigtigt: Jeg skriver OS, selvom vi personligt ikke fik en skid ud af denne bundlinjefokus). Og med kun to dage til juleaften jeg var 100% sikker på, at forbrugerne ville tømme DS for alle flaskerne hurtigere end jeg kunne sige Skål så snart de fik kendskab til tilbuddet. Den million flasker ville forsvinde som sne i Sahara. Da der samtidigt var et år til næste jul, ville alle glemme alt inden næste år.

Mit tredje problem var lidt mere tricky. Selvom jeg havde trykt mere end rigeligt af etiketter, eksploderede salget i sådan grad, at alle var brugt. Til gengæld vidste jeg, at vi havde nogle millioner liggende fra sidste – eller forrige – år. Der manglede godt nok nogle informationer på etiketten hvilket betød at de i princippet var ubrugelige. Men jeg havde aldrig fået ryddet op.

Stellinger – kan du ikke sende de gamle julebryg etiketter over til Helge Ussing og be’ ham holde kæft.

Jeg stak hovedet ind til Peter Stillinger. Han kunne altid hjælpe med et beskidt kneb. Og vi kom rigtig godt ud af det sammen. Umiddelbart inden havde jeg tjekket med Gert Brandt Petersen om det kunne lade sig gøre at lave øllet. Det kunne det. Gert var Tuborg mand og Grøn helt ind i sjælen.

Naturligvis kan det lade sig gøre – men det er bedst for øllet hvis det ligger en dag mere inden det bliver tappet…

Det sidste skulle han jo sige…

Stellinger storgrinede stille og glædede sig til den øl, vi skulle fejre det lille trick med – Bent stod ved siden af med mobilen i hånden – og gav sit OK til Dansk Supermarked.

Dagen efter blev jeg kaldt ned til Deleuran på anden sal.

Jeg var ikke specielt overrasket over at finde en rødglødende Jette Knudsen på kontoret – koncernens direktør på brygfronten og nyligt udnævnt til Danmarks Erhvervskvinde. Hun skældte ud. Jeg fik læst og påskrevet om vores retningslinjer, ansvarsfordelinger osv., osv.,

Jeg kunne intet gøre andet end at tage imod.

Da hun var færdig, lå det ligesom i luften, at jeg skulle sige et-eller andet.

Jette for pokker – jeg har endnu ikke hørt om folk, der er blevet fyret for at tjene 2-3 millioner kroner på et telefon opkald.

Den var svær at stikke. Især da jeg sammenlignede beløbet med FF, som nu var hendes problem.

Jeg gjorde dig en tjeneste ved ikke at involvere dig – du ville aldrig have haft nosser til at sige ja.

Der var et øjebliks stilhed.

Jeg har nosser – de sidder bare lidt længere oppe, sagde hun grinende. Og det skålede vi så på.

Der var ingen, der ænsede de forkerte etiketter. Og ikke en eneste der kommenterede Dansk Supermarkeds slagtilbud hvilket normalt ville have givet os problemer hos Coop og de andre store kunder.

Der var til gengæld heller ikke en eneste, der kommenterede de par millioner, Bent og jeg hev hjem – godt hjulpet af Stellinger, Ussing, Gert Brandt og Rie Deleuran der var lige så meget Tuborg folk som os andre.

Og der var heller ingen uden for 4. sal der kommenterede vores fantastiske samlede salg på over 40 mill flasker.

CODA

Min beslutning om at levere ordren til Dansk Supermarked skulle sjovt nok blive den sidste, jeg kom til at tage, hvad angår Tuborg Julebryg.

Og sjovt nok den beslutning der gjorde, at salget i 1993 passerede de magiske 40 mill flasker hvilket efter sigende koncernens bedste ølforretning når tager salgsperioden på godt 6 uger i betragtning.

Alle Tuborgs Ølbiler var på gaden med UDSOLG på bagsmækken, da de gik på juleferie.

3 thoughts on “Da vi rundede 40 mill flaske på et telefonopkald

Comments are closed.